Når det er blevet tid til at tage den sidste afsked
Det kan være utroligt svært som hundeejer at skulle træffe en beslutning om, at hunden skal sove ind. Det gælder, uanset om det er på grund af alderdom, sygdom eller noget tredje, men som hundeejer har man også pligt til at gøre det, der er det bedste for ens hund – og det kan nogle gange være en aflivning af hund.
Hos Vodskov Dyreklinik hjælper vi dig gerne med at vurdere, hvornår det ikke længere er forsvarligt at lade din hund leve længere – for eksempel i forbindelse med alvorlig sygdom eller smerter. Vi har fem klinikker i henholdsvis Vester Hassing, Vodskov, Dronninglund, Nibe og Aalborg, og vi har derfor mange patienter fra både lokalområderne samt Hjørring, Asaa, og Nørresundby.
Sådan lader vi din hund sove ind
Det er vigtigt at sikre mest mulig ro omkring hunden, når den skal aflives. Derfor fortæller vi dig grundigt om, hvordan det foregår, så du er indforstået med proceduren. Mange vælger selv at være med under aflivningen for at støtte hunden og sige et ordentligt sidste farvel, samtidig med at den tager sit sidste åndedrag.