Fysioterapi
Vi tilbyder fysioterapi
Fysioterapi handler om kroppens funktionalitet og bevægelse. Ved fysioterapi behandles muskler og led gennem forskellige former for øvelser og behandlinger.
Hos Vodskov Dyreklinik tilbyder vi fysioterapi til hund og kat på vores klinik i Dronninglund, hvor vi har en fagveterinærsygeplejerske i rehabilitering, med genoptræningsrum samt vandløbebånd.
Hvorfor fysioterapi
Der kan være utal af årsager til at din hund eller kat kan have brug for fysioterapi. Dog er det især gavnligt til både forebyggelse og ikke mindst ’behandling’ af kroniske lidelser eller skader. Det kan være genoptræning efter operation eller bare i forbindelse med vægttab.
Det kan også være grundet nedenstående:
- Bevægelsesproblemer
- Neurologiske udfordringer
- Rehabilitering efter operation
- Rehabilitering af skader
- Konditionstræning
- Muskelopbygning
- Vægttab
- Velvære
Tilrettelæggelse af forløb
Når du og din hund kommer til fysioterapi behandling hos os, tilrettelægges et forløb til jer. Forløbet er altid individuelt tilpasset, så det er skræddersyet til netop din hund.
Ved første besøg laves en gennemgang og undersøgelse af din hund, hvor flere aspekter vurderes. Ikke mindst laves en forventningsafstemning mellem dig som ejer og behandleren.
Vi laver desuden en bevægelses analyse, hvor vi samtidig også vurderer hundens styrke og balance.
Herefter sammensættes en handlingsplan for forløbet.
Behandling kan inkludere:
- Løbebånd
- Vandløbebånd
- Laserterapi
- Fascie release
- Hjemme øvelser
- Massage
- Kinesiologi
- Kranio sakral terapi (KST)
- Medicinsk smertebehandling
På vores afdeling i Dronninglund råder vi over de faciliteter og udstyr, som er nødvendig for at udføre den rette behandling. Under hele forløbet vil du og din hund blive fulgt og assisteret af uddannet personale.
Kontakt os og hør mere om genoptræningen
Ønsker du at høre mere om fordelene ved fysioterapi til din hund eller kat, er du velkommen til at kontakte os. Skal din hund eller kat opereres, har vi de mest kyndige hænder til at stå for både operationen og den efterfølgende genoptræning.