Kastration af kat

Kastration af kat

Hvorfor bør du kastrere din kat?

Medmindre du skal bruge din kat i avl, bør du overveje at få din hankat kastreret, især hvis den har mulighed for at gå uden for. Der er i dag op mod 100.000 herreløse katte i Danmark, rigtig mange uønskede killinger bliver dumpet i papkasser og landets internater bugner med katte som aldrig før.
Derfor er det vigtigt som ejer af en kat at tage ansvar og ikke medvirke i denne kedelige statistik.

Desuden modvirker kastration også på følgende:

  • Strejfen
  • Territoriale kampe
  • Infektionssygdomme
  • Kønssygdomme

En kastreret hankat vil generelt leve et langt fredeligere liv, end hvis han var intakt.

Sådan foregår indgrebet

Kastration af hankatten er et meget simpelt indgreb uden store komplikationer. Dyrlægen starter med at foretage en klinisk sundhedsundersøgelse, hvorefter der indgives narkose i musklen. Når katten er faldet i en dyb søvn, tages han ind i forberedelsen, hvor vores veterinærsygeplejerske vil klargøre ham til indgrebet.

Selve indgrebet varer ikke mere end 10 minutter, men der går lidt længere tid, før han vågner fra bedøvelsen og er klar til at komme hjem.

Hvor gammel skal katten være inden kastrering?

Har du en killing vil det bedste tidspunkt at få ham kastreret være ved 5-6 mdrs. alderen. Det er nemlig omkring dette tidspunkt han bliver kønsmoden og vil være i stand til at kunne reproducere sig selv. Derudover bør killingen minimum veje omkring 1 kg.

En voksen hankat kan kastreres når som helst.

Du er altid velkommen til at rådføre dig med vores personale inden du bestiller tid til kastration.

Kat undesøges af dyrlæge i Vester Hassing
(+45) 98 25 40 51
mail@vodskovdyreklinik.dk