Forstå din hunds adfærd med hjælp fra en hundeadfærdskonsulent
Vi har mange års erfaring med udfordrende hunde
Har du en hund, som du synes er lidt svær at styre? Måske er den ikke så glad for fremmede mennesker, børn eller andre hunde? Måske er den lidt for vild og lytter ikke rigtig til dine kommandoer? Måske er den utryg ved at være alene hjemme?
Det kan være meget frustrerende at være ejer til en udfordrende hund. Heldigvis er der hjælp at hente fra en professionel hundeadfærdskonsulent ved Vodskov Dyreklinik. Med hjælp fra en konsulent kan du få en bedre forståelse for din hunds adfærd. Vi har en hundeadfærdskonsulent tilknyttet klinikken, så du kan få kompetent hjælp i dag.
Vi har tidligere arbejdet med hunde fra både Aalborg, Nibe, Nørresundby, Vodskov, Vester Hassing og omegn.
Hvad er en hundeadfærdskonsulent?
En hundeadfærdskonsulent kan hjælpe med bedre kommunikation mellem ejer og hund.
Når hunde ikke lystrer, handler det tit om, at ejerne har svært ved at læse deres kropssprog. Du vil blive klogere på hundeadfærd og adfærdsproblemer helt generelt og bedre til at læse din hunds signaler. Når der først er etableret god og tålmodig kommunikation mellem hund og ejer, vil forholdet blive mere velfungerende.
Træning er en del af din hunds behandling, og du vil hurtigt se resultater. Afhængigt af hvilke adfærdsproblemer, som din hund udviser, vil konsulenten hjælpe dig med at finde den rigtige løsning. Du vil modtage professionel vejledning og masser af gode råd til konstruktiv opdragelse af din hund. Hvis du skal til at købe hund, kan du også få hjælp til valg af race og råd til at finde den ideelle hundehvalp for dig.
Hvis du vil vide mere om hvad vores hundeadfærdskonsulent kan gøre for dig og din hund, så tag kontakt til vores klinik i dag. Vi vil glædeligt besvare dine spørgsmål. Du er velkommen til at kontakte os på både telefon og e-mail. Vi vender tilbage med et svar hurtigst muligt.