Om os
Vi har fokus på tæt kontakt mellem dyrlæge og patient
Hos Vodskov Dyreklinik mødes du altid af vores smilende medarbejdere, som står klar til at tage imod dig og dit kæledyr. Vi gør en stor dyd ud af, at både ejer og dyr føler sig i trygge hænder, når de besøger os på en af vores fire klinikker.
Alle vores medarbejdere arbejder hver dag for at yde den bedste service og sikre, at vores kunder føler sig set og hørt. Dyrlægerne inddrager dig som ejer i hvert skridt af behandlingen, så du altid ved, hvad der skal ske. Vi lægger stor vægt på tydelig kommunikation, så du føler dig tryg gennem hele forløbet.
Når du besøger en af vores klinikker, bliver du taget godt imod af en af vores klinikassistenter eller veterinærsygeplejerskeelever – ofte er det også dem, du får fat i, når du ringer til os. Herefter vil en af vores dygtige dyrlæger tage imod dig i konsultationsrummet og hjælpe dit kæledyr, sommetider assisteret af en af vores erfarne veterinærsygeplejersker.
I alt har vi 32 ansatte på Vodskov Dyreklinik. Nogle har fast base på én klinik, mens andre roterer mellem afdelingerne. Vores team består af 4 dyrlæger, 6 autoriserede veterinærsygeplejersker, 7 veterinærsygeplejerskeelever, 1 adfærdskonsulent, 1 hundefrisør, 2 administrative ansatte og 4 klinikassistenter – alle klar til at tage sig bedst muligt af dig og dit kæledyr. Derudover har vi 2 pedeller og 5 ungarbejdere, der hjælper med rengøring.
Vodskov Dyreklinik – Professionel omsorg til dit kæledyr
Vodskov Dyreklinik består af fire klinikker fordelt i Nordjylland. Vi har både mindre klinikker, som vores afdelinger i Aalborg og Nibe, hvor vi udfører simple behandlinger og undersøgelser, samt mellemstore klinik i Vester Hassing, hvor vi tilbyder mere avancerede undersøgelser, behandlinger og kirurgiske indgreb. Vores største og nyeste klinik ligger i Vodskov og fungerer som vores hovedafdeling med de mest omfattende behandlingsmuligheder.
Ud over almindelig dyrlægebehandling tilbyder vi også adfærdsbehandling og hundefrisør som udføres af vores specialuddannede personale.
Hos os finder du også et bredt udvalg af foder – både almindeligt og specialfoder til hunde og katte. Alle vores klinikker har en lille butik med essentielle petshop-varer til dit kæledyr.
Har du brug for akut dyrlægehjælp uden for vores åbningstid, har vi altid en vagtdyrlæge klar til at hjælpe dig. Du kan kontakte os på vores hovednummer: (+45) 98 25 40 51.
For yderligere information om vores klinikker kan du trykke på ikonerne ovenfor.
Klinikkens historie
Vodskov Dyreklinik blev grundlagt af dyrlæge Thorsteinn Árnason, der i 2011 købte bygningen på Halsvej 258 i Vester Hassing. Denne afdeling fungerer stadig som en vigtig del af vores kliniknetværk.
Den 22. juni 2015 åbnede vi en afdeling på Vesterbro 57 i Aalborg. Denne klinik består af en butik, to konsultationsrum og et lille laboratorium. Her er der dyrlægekonsultationer nogle gange om ugen, og ellers er det altid muligt at købe foder og kæledyrsartikler i butikkens åbningstid.
Den 1. januar 2019 overtog vi Nibe Dyreklinik, der tidligere lå på Torvet 4 midt i Nibe. I juli 2021 flyttede vi klinikken til nye lokaler på Mellemgade 5, hvor vi fortsat servicerer vores kunder.
I marts 2024 åbnede vi vores største og mest moderne klinik i Vodskov. Bygningen, der tidligere husede Fakta, er nu omdannet til et akut hospital, hvor vi også foretager rutine- og standardbehandlinger.
Den 1. april 2025 har Thorsteinn solgt Dronninglund Dyreklinik til Christopher, det vil sige Christopher ikke længere er medejer af Vodskov Dyreklinik, men nu Driver Dronninglund Dyreklinik selvstændigt.
- Alle
- Adfærdskonsulent
- Administrationen
- Dyrlæge
- Hundefrisør
- Klinikassistent
- Veterinærsygeplejerske
- Veterinærsygeplejerskerelev